07. jun 2011 |
|
| Svømmeklubben TRITON kvalitetssikrer og indfører nyt svømmekoncept
TRITON ønsker med indførslen af nyt svømmekoncept at kunne fremtidssikre svømmeundervisningen, som i dag foregår med klubbens 22 trænere i 4 af Ballerup Kommunes skolebassiner.
Med det nye koncept vil TRITON højne vandaktiviteterne i undervisningen, hvor alle øvelser er bygget op som lege. Hyggen og legen i vandet bliver integreret med de svømmetekniske færdigheder, så børnene lærer at svømme rigtigt.
Der er lektionsplaner til fire forskellige niveauer: begyndere, let øvede, og øvede og dem som kan lidt mere. Planerne er sammensat sådan, at der er sikret kontinuerlig udvikling fra lektion til lektion, fra første til sidste lektion.
For TRITON er det vigtigt, at der tilbydes hold på forskellige niveauer, tilpassede til forskellige behov og krav. Det er også vigtigt, at der på hvert enkelt hold sker en svømmemæssig udvikling. Og det er sikret med det nye svømmekoncept.
For yderligere spørgsmål vedr. konceptet rettes henvendelse til klubbens undervisningsansvarlig Dorte Krogsgaard på email
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|