| Skolebassinerne | East Kilbride Badet | |||
|---|---|---|---|---|
| 3-4 år | ||||
| 4-5 år | ||||
| 5-6 år | ||||
| 6-7 år | ||||
| 8-9 år | --> | |||
| 9 år + | --> | 10-14 år | ||
| 13-17 år | ||||
| Alle | Voksen | |||
| Voksen | Voksen | |||
| Voksen | ||||
| Voksen | ||||
Beskrivelse af afdelingen og dens hold findes også som folder i Word format, beregnet til 2-sidet udskrift og foldning til A5 format.
Alder: 3 til og med 4 år
Formål:
Formålet med far/mor & barn svømning er, at føre barnet ind i svømmeindlæringen på en hensigtsmæssige måde, ved at gøre barnet trygt i det fremmede element og lade barnet blive ”ven med vandet”
Man skal begynde tidligt, men ikke have for travlt!
Indhold i undervisningen:
Undervisningen er baseret på principper, der først og fremmest tager hensyn til barnets motoriske udvikling og behov. Sammenligner vi med gymnastik, leger børn i 3-4 års alderen også her. Vi skal blot lære dem samtidig, hvordan de undgår at drukne.
Vi tror, at børns behov er at lege og vi ved, at megen indlæring sker gennem leg. Det er samtidig vores erfaring, at den tidlige og grundlæggende svømmeindlæring – gennem leg – giver bedre resultater på sigt.
Dette betyder, at undervisningen for en stor del vil blive holdt i legens form, men det skal også siges, at disse lege – samlet under et – indeholder alle svømningens grundelementer. DET ER SVØMMEUNDERVISNING HELE TIDEN !
Når deres barn i løbet af nogen tid behersker grundelementerne:
kan den mere traditionelle svømmeundervisning begynde. Denne vil da være meget lettere at gå i gang med.
Svømmeprøver med diplom:
• Musling
• Krabbe
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: 4 til og med 5 år
Formål:
Formålet med minisvømningen (begynderundervisning) er, at lære børnene hjælp til selvhjælp, så de kan færdes alene i vandet uden fare for at drukne. Derudover er formålet at lære børnene forskellige grundelementer i svømningen, så de efterfølgende har lettere ved at lære de forskellige svømmearter.
Indhold i undervisningen:
Undervisningen vil i starten af sæsonen indeholde en del vandtilvænning, så alle føler sig trygge i vandet, da svømmerne som udgangspunkt ikke er vant til at færdes i vandet på egen hånd. Dette vil ske i form af forskellige øvelser, som alle bygger på de teknikker, der er nødvendige at kunne, for efterfølgende at kunne lære de egentligt svømmearter. Fx. flyde, glide gennem vandet, dykke, vejrtrækningsøvelser etc.
Små usikre svømmere kan i starten benytte bælte, men aldrig badevinger.
Der er til alle mini-hold tilknyttet en hjælpetræner der vil være i vandet sammen med børnene.
Der vil stadig være en del leg, - da børn lærer bedst gennem leg.
Undervejs i sæsonen tages der fat på, at lære børnene at svømme rygcrawl og crawl i grove træk. Årsagen til, at der undervises i netop disse to svømmearter er, at børnenes motorik kun er klar hertil. – Det er derfor vigtigt, at der ikke stilles krav om færdig, pæn brystsvømning i 5-6 års alderen. Børnenes motorik er simpelthen ikke til det. Men vi kan arbejde hen imod, at børnene behersker vandet, og de svømmearter de motorisk er klar til.
Der vil være mulighed for at børnene kan deltage i Tritons ministævner i East Kilbride Badet, hvor det er den, der svømmer pænest, der vinder.
Svømmeprøver med diplom:
• Guldfisk
• Søhest
Der vil være mulighed for at tage Dansk Svømmeunions distancemærker.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: 5 til og med 6 år
Formål:
Formålet med minisvømningen (begynderundervisning) er, at lære børnene hjælp til selvhjælp, så de kan færdes alene i vandet uden fare for at drukne. Derudover er formålet at lære børnene forskellige grundelementer i svømningen, så de efterfølgende har lettere ved at lære de forskellige svømmearter.
Indhold i undervisningen:
Undervisningen vil i starten af sæsonen indeholde en del vandtilvænning, så alle føler sig trygge i vandet. Dette vil ske i form af forskellige øvelser, som alle bygger på de teknikker, der er nødvendige at kunne for efterfølgende at kunne lære de egentligt svømmearter. Fx. flyde, glide gennem vandet, dykke, vejrtrækningsøvelser etc. Til forskel fra mini 1 vil der på mini 2 blive lagt mindre vægt på vandtilvænning og større vægt på den egentlige tillæring af svømmearterne.
Der vil naturligvis stadig være en del leg, - af helt samme årsag som ved far/mor & barn- og mini 1 svømningen, da børn lærer bedst gennem leg.
Undervejs i sæsonen tages der fat på at lære børnene at svømme rygcrawl og crawl i grove træk. Årsagen til at der undervises i netop disse to svømmearter er, at børnenes motorik kun er klar hertil. – Det er derfor vigtigt, at der ikke stilles krav om færdig, pæn brystsvømning i 5-6 års alderen. Børnenes motorik er simpelthen ikke til det. Men vi kan arbejde hen imod, at børnene behersker vandet, og de svømmearter de motorisk er klar til.
Der vil være mulighed for at børnene kan deltage i Tritons ministævner i East Kilbride Badet, hvor det er den, der svømmer pænest, der vinder.
Svømmeprøver med diplom:
• Søstjerne
• Havskildpadde
Der vil være mulighed for at tage Dansk Svømmeunions distancemærker.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: 6 til og med 7 år
Formål:
Formålet er at lære fortrolighed med vandet, og derefter påbegynde den egentlige svømmeundervisning.
Indhold i undervisningen:
Undervisningen starter med vandtilvænningsøvelser. Når barnet har fuld fortrolighed med vandet, starter den egentlige svømmeundervisning. Dette sker som regel efter 2-3 måneders forløb.
Undervejs i sæsonen undervises der i crawl og rygcrawl samt de indledende øvelser til butterfly, da det er disse svømmearter som passer til børnenes motoriske niveau. Dette vil ske både gennem øvelser med leg samt egentlig svømmeteknik.
Ved sæsonens afslutning kan man forvente at børnene kan begå sig i vandet alene, dog under opsyn.
Der vil også være mulighed for at deltage i ministævner i East Kilbride Badet, hvor det er den, der svømmer pænest, der vinder.
Svømmeprøver med diplom:
• Blæksprutte
• Piratfisk
Der vil være mulighed for at tage Dansk Svømmeunions distancemærker.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: 8 til og med 9 år
Formål:
Formålet er at udvikle færdigheder de i forskellige svømmearter, samt at redde sig selv i uventede situationer.
Indhold i undervisningen:
Undervisningen på disse hold er målrettet, men er samtidig meget alsidig. Ud over at udvikle færdigheder i brystsvømning, rygcrawl, crawl og butterfly, arbejdes der også med selvredning.
Undervisningen lægger op til forbedring af kondition og styrke, hvilket blandt andet sker i form af små træningsserier.
Der vil også være mulighed for at deltage i ministævner i East Kilbride Badet, hvor det er den, der svømmer pænest, der vinder.
Svømmeprøver med diplom:
• Sværdfisk
• Haj
Der vil være mulighed for at tage Dansk Svømmeunions distancemærker.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: 9 +
Formål:
Formålet er at finpudse de tillærte færdigheder i svømning, samt at undervise i livredning.
Indhold i undervisningen:
Undervisningen er målrettet mod at forbedre svømmeteknikken. Undervisningen er derfor baseret på mange varierede svømme tekniske øvelser og lægger endvidere vægt på forbedring af kondition og styrke.
Dette vil primært ske i form af træningsserier af varierende længde.
Der vil også være mulighed for at deltage i ministævner i East Kilbride Badet, hvor det er den, der svømmer pænest, der vinder.
Svømmeprøver med diplom:
• Piratfisk
• Spækhugger
Der vil være mulighed for at tage Dansk Svømmeunions distancemærker.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: 10 til og med 14 år
Formål:
Formålet er at fortsætte svømmeundervisningen for de af svømmerne, som ikke ønsker at fortsætte på konkurrenceniveau.
Indhold i undervisningen:
Holdet består fortrinsvis af svømmere fra øvede hold, som har kendskab til de 4 svømmearter, men som ikke har lyst til, eller endnu ikke er rutineret nok til at starte på konkurrencehold.
Der lægges vægt på at forbedre svømmerens allerede tillærte svømmefærdigheder og udbygge den fysiske kondition, ligesom der bliver undervist i livredning.
Junior I træner 1 gang om ugen, hvor junior II træner 2 gange om ugen.
Holdets svømmere kan deltage i klubbens egne stævner.
Der vil være mulighed for at tage Dansk Svømmeunions distancemærker.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: 13 – 17 år
Formål:
At bevare og udvikle svømmernes teknik og kondition, samt at give svømmeren kendskab til andre discipliner indenfor svømmesporten.
Indhold i undervisningen:
Holdet består fortrinsvis af svømmere fra undervisnings- og konkurrenceafdelingen, som har kendskab til de fire svømmearter.
Der lægges vægt på at forbedre svømmerens allerede tillærte svømmefærdigheder og at udbygge den fysiske kondition.
Der vil desuden blive undervist i alternative svømmediscipliner såsom undervandsrugby, vandpolo og livredning.
Holdet træner to gange om ugen.
Holdets svømmere kan deltage i klubbens nålestævner og klubmesterskaber.
Alder: Alle
Formål:
Formålet er at samle familien til motion og hyggeligt samvær.
Indhold i undervisningen:
På dette hold kan hele familien uanset alder få svømmeundervisning samtidig. I rolige omgivelser introduceres både børn og voksne for det våde element. Familien kan lege eller modtage undervisning i fællesskab efter de enkelte deltageres behov.
Fælles leg indgår i hver enkelt lektion – kort sagt er det hygge for hele familien.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: Voksne
Formål:
Formålet er at kunne dyrke motion uden at belaste kroppens led.
Indhold i undervisningen:
Vandgymnastik er en motionsform, som gennem de senere år har opnået stor popularitet.
Ved at udføre gymnastik i vand, får du gennemarbejdet samtlige kroppens muskler, uden som i visse andre sportsgrene, at løbe nogen risiko for at overbelaste muskler eller led, idet din vægt reduceres kraftigt under opholdet i vandet.
Bevægelserne i vandet er dobbeltvirkende, idet du ud over at få brugt og styrket musklerne, får kroppen masseret af vandets bevægelser over huden. Ved vandgymnastik bliver udøveren varm, men ikke sveddryppende. Efter vandgymnastik opstår ingen ømhed, - kun en behagelig træthed.
Alle uanset alder og køn kan dyrke vandgymnastik. Det er bestemt ingen betingelse at kunne svømme for at udøve vandgymnastik.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: Voksne
Formål:
Formålet er at skabe nogle rare omgivelser, hvor det er muligt at dyrke motion uden at belaste kroppens led.
Indhold i undervisningen:
Aquagym er en videreudvikling af den meget populære vandgymnastik.
Holdet henvender sig til voksne som ønsker at motionere i vandet, og som ønsker at have fokus både på kondition samt bevægelse.
Aquagym er bevægelse i vand til musik, udformet af instruktøren som en kombination af øvelser der styrker alle muskelgrupper samt forbedrer konditionen. Takket være vandets opdrift, belastes kroppens led ikke.
Aquagym fokuserer på at få pulsen i vejret, således at den enkeltes kondition forbedres, dog stadig på et niveau, hvor alle kan være med.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: Unge og voksne
Formål:
(kommer senere)
Indhold i undervisningen:
(kommer senere)
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.
Alder: Voksne
Formål:
Formålet med motions- og voksenundervisning er, at lære at svømme og/eller vedligeholde konditionen i det våde element.
Indhold i undervisningen:
Motionssvømning:
Motionssvømning er en yndet sport for voksne, som her igennem opbygger en god og alsidig kondition, samt vedligeholder og udbygger de lærte svømmefærdigheder.
Motionssvømmere har mulighed for at deltage i Masters turneringer nationalt og internationalt og her igennem konkurrere med ligestillede. Motionssvømmere er selvfølgelig velkomne til at deltage i svømmeklubben TRITONs arrangementer, f.x. generalforsamling, klubmesterskabsfest m.m., ligesom der arrangeres hyggeaftener for motionssvømmere i forbindelse med jul og sæsonafslutning.
Voksenundervisning:
Alder er ingen hindring for at lære at svømme. Svømning er den idrætsgren, der giver den mest alsidige fysiske udfoldelse. Undervisningen bliver tilrettelagt efter den enkelte svømmers behov og færdigheder.
Holdet er for voksne med ingen/få svømmefærdigheder. Der lægges i undervisningen vægt på effektivisering af svømmekundskaberne gennem teknik- og konditionsøvelser.
Se også Priser og rabatter og Sted og tidspunkt for hold.