Du er her: Hjemmesiden  > Konkurrence > Velkomst

Svømmeklubben TRITON

Velkomstfolder i konkurrenceafdelingen

Kære nye svømmer og forældre!

Vi vil med denne folder byde jer velkommen i konkurrenceafdelingen hos Svømmeklubben TRITON. Folderen er et forsøg på at give jer svar på nogle af de spørgsmål I eventuelt måtte have som nye svømmere og forældre i klubben.

I er naturligvis altid velkommen til at spørge træneren eller et medlem af bestyrelsen og udvalgene, hvis I har yderligere spørgsmål.

Folderen findes også i Word udgave (august 2009) til udskrivning på A4-papir. Udskriv på begge sider og fold til A5 format.
De samme oplysninger findes herunder.

Indholdsfortegnelse
 Første træningsdag
 Forældreopbakning
 Klubtøj
 Stævner
 Kravtider, nåletider og bedstetider
 Sygdom
 Træningslejre
 Sociale tiltag
 Plask - medlemsblad
 NYHEDSBREV
 Sponsorkonto
 Sponsorer
 Kontingent..
 Kost/ernæring
 Trivsel
 Hvem gør hvad?
 Bestyrelsen
 TRITON – stamoplysninger

Første træningsdag

På din første træningsdag vil din trænere modtage dig og vise dig tilrette i hallen. Du vil møde dine nye svømmekammerater og få indblik i en træningstime som konkurrencesvømmer.

Husk til træning at medbringe, badetøj, svømmebriller, badehætte, T-shirt, håndklæde, badetøfler, håndplade og pull-boy samt adgangskort til hallen.

Det kan desuden være en god idé at medbringe noget at spise og drikke til efter træningen, f.eks. 1 minijuice, noget frugt, nogle grovkiks og/eller en grovbolle.


Forældreopbakning

TRITON forventer at alle børn er repræsenteret med en forælder, som deltager aktivt i klubbens frivillige arbejde. TRITON har ingen lønnet arbejdskraft – udover trænere. Det har klubben ikke økonomi til, og derfor skal alle praktiske gøremål udføres af forældre og pårørende. Ved alle udebane stævner skal TRITON opstille med minimum 2 officials. Klubben uddanner selv officials, kurserne er korte og stiller ingen krav til dine forhåndskundskaber.

Opgaverne i klubben er mangeartede, og spænder fra madlavning til official.

Hvis man udover de ovenstående opgaver har lyst til at præge klubben endnu mere, har man mulighed for at melde sig enten til bestyrelsen, eller til et af de 5 udvalg, hvor der i øjeblikket arbejder mellem 2-6 forældre i hvert udvalg.

Til gengæld for din arbejdskraft, garantere vi for masser af hyggeligt samvær med dit barn og resten af forældregruppen.


Klubtøj

Klubtøj kan bestilles hos træner på udleveret bestillingsseddel.

Du skal altid medbringe og deltage i klubdragten ved stævner og præmieoverrækkelser. Det har vi som sponseret klub forpligtiget os til i forhold til vores sponsorer.

Hvis du ikke har fået dit klub tøj inden dit første stævne, skal du blot bruge en almindelig træningsdragt uden andre logoer (tøjet må selvfølgelig gerne bære et sportsmærke – blot ikke reklamere for andre produkter). Du kan også hente bestillingsblanketten på www.triton-swim.dk, klik på klubbutik og så på klubtøj.


Stævner

Stævnerne er for konkurrencesvømmere målet med den daglige træning. Det er her, man kan se, om træningen har båret frugt, og evt. høste frugterne.

For Guldfisk vil der naturligvis ske en langsom tilvænning til stævnesituationen. Nogle elsker det fra første færd, andre skal bruge lang tid og bide mange negle førend de føler sig fortrolige med det. Men stævner vil forekomme forholdsvis hurtig efter sæsonstart, og her vil trænerne selvfølgelig støtte og hjælpe børnene.
Til stævner hepper alle på hinanden, og TRITON ’lejren’ bærer så vidt muligt bannere og altid klubdragter.

Det første stævne vil som regel være et nålestævne, som afholdes af TRITON. Nålestævner finder sted to gange årligt, et før jul og et efter jul.

Kosten til stævner er enormt vigtigt for børnene. De skal spise sundt og drikke rigeligt, ellers kan de opleve at ’gå sukkerkold’. Pastasalat, fiberrigt brød, havregryn, kiks, frugt og grøntsager er god ernæring til et stævne. Drop slik og sodavand til stævner – husk til gengæld at drikke masser af vand, og evt. en frugtjuice eller en kakaomælk som tilskud.


Kravtider, nåletider og bedstetider

Nogle stævner har kravtider. Dvs. at du skal have svømmet en bestemt tid for at for at kunne starte i det pågældende løb. Kun opnåede tider fra stævner kan bruges. Inden tilmeldingsfristen til stævnet får træneren en liste med de svømmere der har opnået kravtider.

Du kan desuden se nåletider på www.triton-swim.dk, kravtider findes på www.svoem.dk og hver enkelt svømmers bedste tider på www.octoopen.dk

Deltagelse i stævner kan også være betinget af din årgang (fødselsår), fx årgangsmesterskaber, junior, ungdoms og seniormesterskaber.


Sygdom

Hvis du bliver syg, og må aflyse din træning eller et stævne, skal du altid give besked til træneren – dette gøres pr. telefon eller SMS. Din træner udleverer telefonnummer ved start.


Træningslejre

I TRITON bestræber vi os på at alle hold kommer på Træningslejr 1 - 2 gange årligt. For Guldfisk vil opholdet typisk vare 2 – 3 dage. På Talentholdet øges træningsmængden og dermed også træningslejren, som her vil vare fra 4 – 5 dage. På holdene herefter er opholdene på 1 – 2 uger pr. gang. En træningslejr betyder masser af koncentreret og hård svømning, men også gode sociale oplevelser med holdet og træneren. Det er frivilligt at deltage på lejrene, men vi opfordrer til at man melder sig.

Ved rejser skal det gule sygesikringskort altid medbringes. Den offentlige sygesikring dækker ved evt. sygdom, bagagen dækkes af svømmerens egen familieforsikring. TRITON tegner ikke yderligere forsikring.


Sociale tiltag

Vi bestræber os på at afholde flere sociale arrangementer i sæsonen. Dette for at styrke sammenholdet på holdene og i foreningen som helhed. Hvert år ved sæsonstart er der opstartsweekend for alle svømmere – store som små – nye som gamle. Turen har tidligere været afholdt i Lalandia, men opholdsstedet skifter fra år til år. Turen er en stor succes blandt svømmerne, og vi opfordrer nye svømmere til at deltage.

Udover opstartsweekend, danner hvert hold sit eget netværk af forældre, de såkaldte kontaktforældre, som mange kender fra skolerne. Kontaktforældrenes opgaver er blandt andet at hjælpe børnene med sociale arrangementer, eksempelvis, en hyggeaften i klubhuset eller en biograftur - hvad som helst der kan bidrage til holdets trivsel.


Plask - medlemsblad

PLASK er vores medlemsblad og udkommer 2 gange årligt, i december og maj. Hvis du har indlæg til bladet er du meget velkommen til at sende en mail til plask.triton@gmail.com. PLASK udgives af Kommunikationsudvalget.


NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet er rettet mod konkurrenceafdelingen og udkommer så vidt muligt hver måned. Nyhedsbrevet har til hensigt at informere forældre og svømmere om klubbens hverdag. Nyhedsbrevet udgives af Kommunikationsudvalget.


Sponsorkonto

Som konkurrencesvømmer skal man ofte deltage i stævner, og træningslejre, og der skal bruges en del svømmeudstyr og alt dette koster jo som bekendt. Derfor har vi i TRITON oprettet såkaldte sponsorkonti til alle svømmere. Her kan man opspare penge, ved f.eks. at bl.a. at uddele telefonbøger og ved at deltage i Sponsorsvøm. Hovedparten af de optjente penge indsættes på den enkelte svømmers sponsorkonto i TRITON, resten går til klubbens rejsefond.

Beløbet på sponsorkontoen kan anvendes til:

De sidste 2 punkter lægger man selv ud for, og får dem refunderet hos klubbens kasserer. Ved refusion skal der foreligge original kvittering. Pengene kan ikke udbetales uden dokumentation. Der kan ikke disponeres over beløb der ikke er registreret. Kassereren kan oplyse om saldo og bevægelser.

Principielt tilfalder sponsorkontoens indestående TRITON, når svømmeren stopper i klubben, men i praksis henstår beløbet i et år efter at man har udmeldt sig. Beløbet kan ikke udbetales til 3. mand – dog tillades overførsel til søskende med samme adresse.

Forældre kan arbejde for svømmerne og herved tjene pengene til sponsorkontoen.


Sponsorer

Klubben kan altid bruge et økonomisk tilskud til det hårdt prøvede budget. Derfor – hvis I kender sponsorer som kunne være interesseret i at støtte klubben økonomisk, kan I altid henvende jer til Sponsorudvalget.

Det er også tilladt at have en personlig sponsor – dette skal blot aftales med Sponsorudvalget.


Kontingent..

Kontingent opkræves 3 gange årligt, den 1. september, den 1. december og den 1. marts.


Kost/ernæring

Dit barn vil som svømmer bruge en masse energi. Denne energi skal komme fra bl.a. kosten, som gerne skulle være sund og alsidig.

Vi kommer ikke med løftede pegefingre, men rådgiver og vejleder gerne.

For en svømmer er kosten meget vigtig, da der herfra kan hentes masser af ekstra ressourcer. Man kan træne nok så hårdt, - men hvis der dagligt indtages den forkerte kost, som sodavand, slik, chips og friture mad, så er det rigtigt svært at opnå og bevare den gode form.

I velkomstmappen finder du en del materiale omkring vores kost anbefalinger.


Trivsel

Medlemskab af TRITON er en fælles livsstil om accept og ligeværd for alle, uanset køn, alder og talent. I TRITON omgås vi hinanden med respekt, og mobning accepteres ikke.

Positivt samvær, i og uden for vandet, er værdifuldt – trænere, svømmere og klub imellem. Træningsmiljøet skal give idrætsglæde og medansvar for positiv tænkning.


Hvem gør hvad?

Træneren: skal hjælpe dig med at blive en god svømmer. Det er træneren, der lægger træningsprogrammet, og retter på din svømmeteknik. Træneren tilrettelægger dine løb til stævner, og er altid med til stævner. Man kan som forældre altid spørge træneren, hvis man har spørgsmål til træningen, blot ikke under stævner, hvor han skal have ro til at vejlede svømmerne.

Holdleder: skal hjælpe træneren ved stævner. En holdleder er en forælder fra det deltagende hold. Holdlederen er udstyret med stævneprogram, blanketter og nåletider.

Kontaktforældre: skal vælges på opstartsmødet, og består typisk af 2-4 forældre. Kontaktforældre har ansvaret for holdets sociale arrangementer, som er vigtige for holdets trivsel.


Bestyrelsen

Se denne side.


TRITON – stamoplysninger

Se denne side.


© Svømmeklubben Triton 30.09.2009