Astma er en kronisk sygdom i lungerne, hvor slimhinden i luftrørene er mere irriteret og danner mere slim end normalt. Musklerne omkring luftrørene reagerer ved at trække sig sammen, så det bliver tungere at trække vejret.
Kendetegnene ved astma er anfaldsvise symptomer med:
Mellem anfaldene er vejrtrækningen normal. Hos mennesker med astma er det forskelligt, hvad der skal til for at udløse et astma anfald. Nogle har fx allergi, andre har ikke.
Børn og unge kan få astma når de:
Alle med astma bør have luftvejsudvidende medicin indenfor rækkevidde, hvis de skulle få symptomer. Mange har også behov for at være i forebyggende behandling. Luftvejsudvidende medicin virker ved at afslappe musklerne omkring luftrøret, så passagen af luft bliver normal.
Korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin (anfaldsmedicin) beskytter mod anstrengelsesudløst astma i 1-2 timer. Medicinen virker således akut og anvendes, når der er symptomer og kan desuden anvendes før idræt efter lægens anvisning.
Den korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin har farvekoden blå.
Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin, beskytter mod anstrengelsesudløst astma i 6-8 timer og anvendes som tillægsbehandling, når blå medicin ikke kan forhindre anstrengelsesudløst astma. Den langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin har farvekoden grøn.
Leukotrien-antagonist anvendes som tillægsbehandling til den forebyggende astmamedicin og gives som tablet 1 gang dagligt. Denne har også en virkning mod anstrengelsesudløst astma.
Forebyggende astmamedicin, virker ved at dæmpe og fjerne den irritation og slimdannelse der kan være i slimhinden i luftrørene. Medicinen bliver ofte anvendt 2 gange dagligt. Medicinen virker ikke på akutte symptomer, men kan forebygge at symptomer opstår.
Den forebyggende medicin har farvekoden brun, orange eller rød.
Jo kraftigere børn og unge med astma anstrenger sig, desto større risiko er der for, at de får anstrengelsesudløst astma.
Anstrengelsesudløst astma kan opstå efter mere end 5 minutters anstrengelse og varer op til 15-30 minutter, hvis anfaldet ikke behandles med medicin. Hvis man behandler med luftvejsudvidende medicin virker denne hurtigt så anfaldet ophører.
Udover at være i god form, har fysisk opvarmning, intensiteten i den fysiske aktivitet, anvendelse af astmamedicin samt omgivelserne betydning for, om man oplever anstrengelsesudløst astma.
Opvarmning inden idræt har stor betydning, især for mennesker med astma.
Opvarmningen forbereder muskler, kredsløb og lunger til at skulle arbejde og nedsætter risikoen for anstrengelsesudløst astma.
Opvarmningen bør tage ca.15 minutter og indeholde:
Mennesker med tendens til anstrengelsesudløst astma kan med den rigtige medicinering sagtens som sportsudøver kunne yde sit bedste i konkurrencesituationer og er dermed ikke dårligere stillet end andre udøvere uden tendens til anstrengelsesudløst astma.
Langt de fleste med astma bruger forebyggende medicin dagligt og selvom anstrengelsesudløst astma er det eneste tegn på astmaen, så kan forebyggende medicin komme på tale. Det er vigtigt, at luftvejsslimhinden har det godt, for så skal der mere til at "irritere" bronkierne.
En ubehandlet astma giver mange begrænsninger i hverdagen – hvorimod børn med velbehandlet astma kan de samme ting som andre børn – også dyrke idræt. Den medicinske behandling skal altid aftales med lægen, men hvis der er anstrengelsesudløste symptomer er der følgende muligheder i forbindelse med sport:
Risikoen for at få anfald nedsættes, hvis man træner i varm og fugtig luft. Modsat øges risikoen ved træning i kold og tør luft. Risikoen er også større, hvis den luft man træner i indeholder stoffer der ikke tåles, fx pollen, tobaksrøg eller støv.
Børn og unge om at tage deres blå akutmedicin med til træning, så de har den, hvis der skulle opstå et akut behov.
Mind barnet med astma om, at de måske har medicin, der skal tages før træning eller anden aktivitet (efter lægens anvisning).
Varm op med stigende intensitet i 15 min. og med intervaltræning.
Ikke al medicin til behandling af astma er tilladt, når man dyrker idræt, og mennesker med astma skal derfor sikre sig, at de ikke overtræder dopingreglerne. De fleste sportsfolk skal blot mundtligt oplyse dopingkontrollanterne om brugen af midlet, hvis de bliver udtaget til dopingkontrol. Dyrker man sport på eliteplan og deltager i internationale konkurrencer, skal man have en dispensation fra Danmarks Idræts Forbund, et såkaldt Medical Certificate. Du kan læse mere om astma, astmamedicin, doping og om du har brug for et Medical Certificate på www.antidoping.dk.
Lungeafdelingen på Bispebjerg har specialiseret sig i undersøgelse, behandling og rådgivning af sportsfolk med astma og astmalignende symptomer. Hospitalet er også behjælpelig med den fornødne dokumentation til brug for søgning om Medical Certificate.