Publiceret 15.01.2010
Af: Dorthe G. Rigét
I forbindelse med kommunens indgåelse af en 3-årig aftale med Team Danmark om at blive Elitekommune, vil fokus på især elitesvømning blive større.
Nogle af grundelementerne i aftalen bygger på indførsel af aldersrelaterede træningskoncepter (ATK) med fokus på styrketræning, fysiologi, kost, skadesforebyggelse etc.
Disse elementer er vi allerede godt i gang med i TRITON på flere af konkurrence-holdene.
I første omgang er TRITON indbudt til fælles dialog med kommunen, Team Danmark og Dansk Svømmeunion for at drøfte, hvorledes der kan skabes gode rammer for talent-udvikling og eliten indenfor svømning i Ballerup Kommune.