Du er her: Hjemmesiden  > TRITON  > General > Ordinær generalforsamling
Se også: Generalforsamling 2007

TRITONs ordinære generalforsamling 18.09.2008

Afsnittets indhold:
 Indkaldelse
 Bestyrelsens beretning
 Referat


Referat

  1. Valg af dirigent
    Leif Larsen valgt.
    Generalforsamlingen er indkaldt rettidigt og dagsorden godkendt.
  2. Monica Kirketerp og Helle Andersen valgt til stemmetællere
  3. Formandens beretning
    Vedtaget (ingen spørgsmål)
  4. Regnskabsberetning
    1. Note til regnskabet omkring Team Ballerup støtte
    2. Tritons Venner ønsker synlighed omkring overførsler fra foreningen
    3. Hensættelser viser ikke de formål pengene er hensat
    4. Indtægter bør ikke modregne i udgifter. Det skjuler de faktiske indtægter.
    5. Enighed om at aktiviteter bør synliggøres i regnskabet
    6. Der er 26 stemmeberettigede, regnskabet bliver enstemmigt vedtaget.
  5. Budget
    1. Forslaget bliver fremlagt. Der er forslag til at tage kontingent forhøjelsen i mindre stigninger. Eks. ved en forhøjelse først i det nye år.
    2. Der er utilfredshed med at tilskuddet til officielle stævner er bortfaldet i år og specielt at der ikke er blevet informeret om denne stramning på opstartsmøderne. Bestyrelsen beklager ikke at have orienteret om bortfald af støtte i år. Der henvises til det stramme budget som er nødvendig for at få finansieret den stigende lønpulje som følge af flere vandtimer.
    3. Der er årstalsfejl på overskriften i budgettet
    4. Flere mener ikke at det bliver muligt at realisere de 75.000 kr. i sponsorater, da en hel del af disse penge kommer fra aktiviteter i Ballerup Super Arena og denne er lukket i et ½ år.
  6. Forhøje kontingent for sæsonen 2009/2010
    Forslaget vedtaget med 19 stemmer for, 7 blanke stemmer og ingen imod.
  7. Indkomne forslag
    Der er ikke modtaget forslag fra medlemmerne
  8. Valg af medlemmer til bestyrelsen
    1. Tine Nielsen valgt
    2. Steen Kronby valgt
    3. John Rasmussen valgt
    4. Dorthe Rigét valgt
    5. Jørn Koldborg valgt
    6. Revisorer genvalgt
    7. Revisor suppleant ledig
    8. 2 bestyrelsesposter er stadig ledige
  9. Eventuelt
    1. Swimshop. Fjern rabatter på hjemmesiden hvis de ikke gives til svømmerne. Stefan undersøger.
    2. Indkald Elite- og Førsteholdet til orienteringsmøde
      1. Tilskud
      2. Drøft træningslejre i udlandet til Eliteholdet
      3. Officials er et stort problem for specielt Eliteholdet
      4. Synliggør official kurser
      5. Mere direkte opfordring til at forældre engagerer sig i klubben, enten som official, holdleder, bestyrelse eller udvalg.

Bestyrelsens beretning

I sæsonen 2007/2008 har vi haft ca. XXX medlemmer, og der har været ansat ca. 40 trænere. I løbet af sæsonen har der også været brug for et stort antal frivillige hjælpere til alle de stævner vi har holdt i EKB, officials der har været ude som dommere i klubber når Triton har deltaget udenfor EKB. Udover egne interne klubstævner harf vi afholdt 2 store stævner i foråret 2008, Sjællandske langbanemesterskaber og AL-Cup.

Desuden har der også været en del forældre der har været aktive på holdene ved at lave sociale arrangementer bl. a. i klubhuset.

En stor tak til alle.

Trænere

Vore trænere både i undervisningsafdelingen og konkurrenceafdelingen har været til forskellige kurser afholdt af enten DGI eller Dansk Svømmeunion. Der har også været afholdt bassinprøver i EKB badet, og Falck kursus. Desværre fik vi ikke alle de trænere på kursus som vi skulle have haft, men det bliver klaret i den nye sæson. Vi har tidligere i bestyrelsen besluttet at alle vore trænere skal gennemgå som minimum basiskurset enten hos SVØM eller hos DGI, og det er stadig vores målsætning, så de trænere der endnu ikke har været skal af sted.

Undervisningsafdelingen

Undervisningsafdelingen har igen i denne sæson haft problem med at skaffe de trænere og hjælpetrænere som der er behov for, med det lykkedes med stor snilde af Christina at undgå at skulle lukke hold og afmelde børn der gerne vil lære at svømme.

Undervisningsafdelingen afholdt i den afsluttede sæson igen det succesrige ministævne i EKB badet. Det er stadig en stor fornøjelse at være i hallen til disse stævner, og se hvor glade disse små svømmere er for at vise forælder, bedsteforældre og søskende, hvor dygtig man er blevet. Det er også en fornøjelse at se, hvor glad man bliver for et diplom og medalje.

Vi deltog d. 9. marts 2008 igen i DUKA svøm. primært for de guldfisk der ikke havde fået bronze nål endnu, men også de ældste fra undervisningsafdelingen og vore juniorsvømmere fra undervisningsafdelingen kunne deltage.
Vi fik igen svømmere med i kredsfinalerne, hvorfra 10 svømmere kvalificerede sig til Landsfinalerne på Bornholm. Ved finale stævnet opnåede vi individuelt 3 andenpladser og 1 tredjeplads. I holdkap fik vi 1 guld, 1 sølv og 1 bronze.

Danmark svøm Langt

Søndag d. 7. oktober 2007 deltog vi igen i ”Danmark Svøm Langt”. Som sædvanligt markerede TRITON sig flot. Vi blev nr.2 i kategorien ”flest personer i vandet” med 231 deltagere. I kategorien ”flest tilbagelagte meter i vandet” blev vi nr. 1 med 576400 meter. I alt vandt TRITON kr. 8000,- som blev brugt til indkøb at svømmerekvisitter.

En stor tak til alle TRITONs svømmere, forældre og andre borgere fra kommunen der kommer denne dag. Tak skal også lyde til de trænere fra undervisningsafdelingen/konkurrenceafdelingen samt de forældre der meldte sig som banetællere, for uden den hjælp var det ikke muligt at deltage denne dag.

Vi deltager igen i år, husk datoen d. 05.10.08, og håber naturligvis på igen i år at kunne svømme mindst en præmie hjem til klubben, så vi igen kan få købt lidt svømmerekvisitter.

Tritons Venner

Igen i år afholdt Tritons venner ”Svøm om juletræet” og klubmesterskabs festen. Begge arrangementer var godt besøgt.
Tritons Venner har også i år givet et stort tilskud til vore træningslejre.

Vennerne har lavet mange arrangementer gennem sæsonen, hvor der er mange svømmere og forældre der har givet en stor hånd med.

Det var også året hvor en ny bestyrelse overtog foreningen efter familien Correll så heldigvis er det stadig muligt for svømmere og forældre at yde lidt hjælp, til Vennerne, så der kommer penge på svømmernes sponsorkonto.

Plask

Medlemsbladet PLASK udkom 3 gange i sæsonen. PLASK udkommer også i denne sæson, men det kræver til stadighed, at der kommer indlæg fra medlemmerne, så redaktionen fortsat synes, det er sjovt at bruge en del af fritiden på at lave et flot klubblad.

Andre aktiviteter

Sponsorsvøm blev afviklet d. 28. april 2008, 46 svømmere deltog, og de svømmede 141.250 meter. Resultatet blev på kr. 112.639, det største beløb der er svømmet ind siden 1986. Rigtigt flot og med den nye fordeling af pengene blev der sat mange penge ind på svømmernes sponsorkonti.

Resultater

Se bilag.

Styregruppen

Det var også den første sæson med den nye struktur. Der blev nedsat 5 udvalg hvor mange nye forældre meldte sig som aktive i udvalgene. Mange nye tiltag og aktiviteter blev sat i værk. Der har været frafald i udvalgene som mest skyldes at enkelte svømmere er stoppet i klubben, og dermed også forældrenes arbejde i udvalgene, så vi skal ud og finde nye udvalgsmedlemmer så alle de nye gode initiativer bliver gennemført med succes.

Hædersbeviser

Broncenål for 3 års bestyrelsesarbejde til:

Vi har desværre også i årets løb haft 3 medlemmer af bestyrelsen der har meldt fra, men vi vil gerne sige tak for det arbejde der er blevet gjort

Tak til alle 3.

Afslutning

Så vil jeg gerne slutte med at sige tak.

Tak til alle der gør et stort stykke arbejde for Triton. Alle vore mange trænere både i undervisningsafdelingen og i EKB gør et stort stykke arbejde, alle de mange frivillige der hjælper, når der er brug for det, det gælder både officials og de mange hjælpere når vi holder stævner.

Hallens personale er også en stor hjælp både i dagligdagen, men også når vi afholder store stævner der kan varer fra 1 til 3 dage.

Tritons Venner gør også et meget stort frivillige stykke arbejde for at skaffe penge til alle vore svømmere i konkurrenceafdelingen, tak for hjælpen fra jer.

Til sidst tak til bestyrelsen for sæsonen der gik, vi har haft mange møder, også møder der har været længere end planlagt, men jeg synes vi altid har klaret det med godt humør.

På bestyrelsens vegne,

Niels Christensen, formand


Årets TRITONer

Vi har i bestyrelsen besluttet at årets TRITONer bliver offentlig gjort og hædret til klubmesterskabsfesten, hvor en noget større kreds kan give en velfortjent applaus til årets TRITONer.


Indkaldelse

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

I henhold til TRITONs love indkaldes hermed til generalforsamling.

Generalforsamlingen vil finde sted torsdag d.18.september kl. 19.00 og vil foregå i TRITONs klubhus.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af 2 stemmetællere
  3. Formanden aflægger bestyrelsens beretning
  4. Fremlæggelse af revideret regnskab pr. 30. juni 2008
  5. Fremlæggelse af budget for det kommende år, og godkendelse af kontingent for det kommende år
  6. Forslag fra bestyrelsen
  7. Indkomne forslag fra medlemmer
  8. Valg af medlemmer til bestyrelsen:

kassereren

Tine Jensenvillig til genvalg
bestyrelsesmedlemSteen Kronbyvillig til genvalg
bestyrelsesmedlemJohn Rasmussenvillig til genvalg
bestyrelsesmedlemDorthe Rigetvillig til genvalg
bestyrelsesmedlemJørn Koldborgvillig til genvalg
bestyrelsesmedlemvacant (for 1 år)  
revisor  
revisorsuppleant  
  1. Eventuelt

Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde inden d. 1. september 2008.

Offentliggjort i Plask maj 2008, lagt på hjemmesiden 24.08.2008. Forslag tilføjet 31.08.2008.

© Svømmeklubben Triton 29.01.2009