Du er her: Hjemmesiden  > Opslag > Gode initiativer

Svømmeklubben TRITON

20.04.2008: Hjælp de gode initiativer på vej

Fra de forskellige udvalg og trænere er der kommet en række gode initiativer på bordet, som vi i bestyrelsen og Forretningsudvalget godt vil hjælpe på vej. Vi har bl.a. arbejdet med en plan for, hvordan økonomien kan tilvejebringes til f.eks. løbende kostvejledning, fysioterapi, mere vandtid, skadesforebyggelse etc.

Og her har vi brug for din hjælp nu.

Det er ikke så svært….

Der er udarbejdet en lille sponsorfolder, som kan udleveres til små og mellemstore virksomheder, som kunne tænkes at ville støtte en aktiv svømmeklub som TRITON. Vi kender måske alle en sådan virksomhed. Sponsoratet for virksomheden er beskedent, så alle kan være med. Til gengæld bliver man synlig overfor godt 800 aktive svømmere og deres familier på forskellig vis.

Kontakt Forretningsudvalg og hør nærmere hvordan du kan hjælpe til

Du får alt det materiale, som der skal bruges. Vi har blot brug for flere hænder til at dele dem ud til interesserede virksomheder i Ballerup og omegn.

Kontakt Forretningsudvalget og hør hvordan du kan hjælpe de mange gode initiativer på vej, så vi får skabt et godt svømmemiljø for vores svømmere.

© Svømmeklubben Triton 14.07.2009