Du er her: Hjemmesiden  > Stævner  > august - december 2007  > Danmark Svøm Langt
Se også: Danmark Svøm Langt 2006

Svømmeklubben TRITON

Danmark Svøm Langt 07.10.2007

Afsnittets indhold
 Indbydelse
 Kom og svøm med
 Resultater

Oplysninger om stævnet findes på Dansk Svømmeunions hjemmeside www.svoem.dk


Resultater

3.343 personer deltog i Danmark Svøm Langt og tilbagelagde i alt 5.443.700 meter, dvs. 1.628 m pr. deltager.

I East Kilbride Badet deltog 231 personer og tilbagelagde 576.400 meter. Det er 2.495 meter pr. deltager (53% mere end landsgennemsnittet).

TRITON vandt

Her er den officielle meddelelse fra Dansk Svømmeunions hjemmeside:

Resultater fra søndagens Danmark Svøm Langt 2007

Danmark Svøm Langt 2007 er i dag, søndag, den 7. oktober, blevet afholdt i 26 svømmeklubber fordelt over hele landet - heriblandt også Nuuk Svømmeklub, som grundet tidsforskellen, begyndte allerede klokken 6.00 lokal tid.
Stævnet, som giver plads til alle svømmeglade børn og voksne - også de, som ikke færdes i en svømmehal til daglig - krydres med flotte pengepræmier fra Dansk Svømmeunion.

Der er således i dag fundet vindere inden for tre kategorier, som dermed kan se frem til at modtage pengepræmier i den nærmeste fremtid. De tre præmiekategorier er:
Præmier til de klubber, som formåede at få flest personer i vandet.
Præmier til de klubber, som fik flest personer i vandet i forhold til indbyggertal.
Præmier til de klubber, som tilbagelagde flest meter.

Vinderne i Danmark Svøm Langt 2007 er:

I kategorien "flest personer i vandet"

  • Nummer 1: Bjerre Herred Svømmeklub i Bjerre Herred Svømmehal (437 deltagere). Præmiesum: 5.000 kroner.
  • Nummer 2: Triton Ballerup i East Kilbride Badet (231 deltagere). Præmiesum: 3.000 kroner.
  • Nummer 3: OSLF/OSK/FREM i Odense Universitets Svømmehal (215 deltagere). Præmiesum: 2.000 kroner.

I kategorien "flest personer i vandet i forhold til indbyggertal"

  • Nummer 1: Bjerre Herred Svømmeklub i Bjerre Herred Svømmehal (437 deltagere = 15,74 procent). Præmiesum: 5.000 kroner.
  • Nummer 2: Svømmeklubben RASK i Rønbjerg Feriecenter (139 deltagere = 8,42 procent). Præmiesum: 3.000 kroner.
  • Nummer 3: Odsherred Svømmeklub i Vig Svømmehal (201 deltagere = 5,95 procent). Præmiesum: 2.000 kroner.

I kategorien "flest tilbagelagte meter i vandet"

  • Nummer 1: Triton Ballerup i East Kilbride Badet (576.400 meter tilbagelagt af i alt 231 deltagere). Præmiesum: 5.000 kroner.
  • Nummer 2: OSLF/OSK/Frem i Odense Universitets Svømmehal (499.800 meter tilbagelagt af i alt 215 deltagere). Præmiesum: 3.000 kroner.
  • Nummer 3: Bjerre Herred Svømmeklub i Hornsyld Idrætscenter (392.750 meter tilbagelagt af i alt 437 deltagere). Præmiesum: 2.000 kroner.

Imponerende præstationer fra arrangementsstederne

Danmark Svøm Langt 2007 er forløbet flot, og der er sædvanen tro blevet leveret mange fine præstationer i svømmehallerne.

Som deltager i Danmark Svøm Langt er der ingen krav og forventninger om, at man fokuserer på at svømme stærkt og langt. Der er tale om et folkeligt stævne med det primære formål at få så mange mennesker som muligt til at opleve en herlig stund i nogle af landets mange skønne svømmehaller.
Men skulle man have lyst til at yde en særlig indsats i bassinet, så er det naturligvis også helt i orden. Og man kan roligt sige, at der er blevet gået til den i mange af svømmehallerne i dag. Et par flotte eksempler:

  • Bornholm var i år for første gang repræsenteret ved Danmark Svøm Langt med Rønne Svømmeklub. Her lykkedes det for Ditte på 14 år at svømme 15.000 meter, mens hendes bror, Frederik, på 21 år, svømmede 12.500 meter.
  • Også Dansk Svømmeunions tidligere formand, Peter Møller Nielsen, som i dag bor i Rønne, deltog i konkurrencen sammen med hele sin familie. Her blev den tidligere formand noteret for at have tilbagelagt 2.300 meter.
  • I Roskilde Svømning kunne man til gengæld opleve Dansk Svømmeunions nuværende formand, Kaj Aagaard, i aktion. Kaj fik godt tag i vandet og stoppede ikke før, der kunne skrives 6.000 meter på diplomet. Flot gået af unionens 60 årige formand.
  • I samme svømmehal deltog også tre generationer af familien Andersen. Katharina på 10 år stod for 4.000 meter, mens faderen Peter på 45 år klarede 15.000 meter. Endelig blev det til seks kilometer flot svømning af bedstemor Inger på 67 år.
  • I Blåvandshuk Svømmeklub var der et aldersmæssigt spring på 80 år mellem yngste og ældste deltager. Mads på knap et halvt år er ikke så lidt af en vandhund. Således blev det til 25 flotte meter i bassinet af den lille gut, som havde taget sin mor med på turen. Arne på 80 år valgte også en rask svømmetur i Blåvandshuk Svømmehal søndag eftermiddag. Her blev det til 250 gode meter.
  • Endelig skal også her nævnes Elise på 14 år, som trods en brækket arm, insisterede på at deltage i Danmark Svøm Langt igen i år. Med gipsarmen pakket ind i plastik, blev det til 500 meter svømning for den ellers skaderamte pige. Flot præstation.
  • I Odense Universitets Svømmehal deltog en 74-årig herre i Danmark Svøm Langt – her afholdt af OSLF/OSK/Frem. Han svømmede 1.300 meter for derefter at tage ud på en rask cykeltur på 42 kilometer i det smukke solskinsvejr. Sådan kan man også kombinere Danmark Svøm Langt med andre sjove aktiviteter og gøremål.
  • Hos Lyseng var Flemming Sørensen, nykåret dansk mester i 10.000 meter åbent vand svømning, frisk på at repetere, hvordan det nu lige er, det føles, at svømme netop 10.000 meter. Det fik Flemming således gentaget på denne søndag, om end der denne gang var tale om svømning i bassin og ikke i åbent vand.
  • Men mindre kan bestemt også gøre det. Således var en tre-år ig pige fra Ishøj Svømmeklub meget stolt da hun søndag eftermiddag kunne fortælle, at hun havde tilbagelagt 100 meter i Ishøj Svømmehal. Og flot - det var det helt bestemt.
  • Rødby Svømmeklub oplevede et hold tvillingepiger på blot 13 måneder, som begge formåede at tilbagelægge 25 flotte meter i Rødby Svømmehal.
  • I Farum Svømmehal blev det til en rask svømmetur for Lukas, der trods sine kun otte år formåede at svømme 3.000 meter.
  • Endelig slutter vi af i Nuuk, hvor Danmark Svøm Langt for anden gang er blevet afholdt i den smukke svømmehal Malik.
    Her har en del af klubbens faste morgensvømmere været i aktion på denne oktober søndag. 65-årige Arne svømmede mere end 10.000 meter, mens hans kone Petrine på 50 år svømmede over 9.200 meter. Hvor mange meter det præcist blev til, fremgår ikke af oplysningerne.

Mens smukt solskinsvejr i Danmark for mange kan betyde slentretur i skoven eller hjemlige havesysler, er solskinsvejr i Grønland på denne årstid lig med jagt i fjorden. Således har Nuuk Svømmeklub i dag, hvor solen har skinnet fra morgenstunden, måttet kigge langt efter nogle af klubbens ellers ivrige svømmere, da arbejdet skal passes, når vejret er til det.

Ovenstående udgør blot et lille udpluk af de mange imponerende og søde historier, som Dansk Svømmeunion har modtaget fra de mange arrangementssteder i dag, søndag. Således rummer Danmark Svøm Langt utallige herlige historier om både små og store, som har været med til at fejre denne årligt tilbagevendende begivenhed over det ganske land.

I alt 3.343 personer har opnået diplom for at have deltaget aktivt i Danmark Svøm Langt 2007. Disse personer har tilsammen tilbagelagt i alt 5.443.750 meter.

Alle resultater fremgår af Dansk Svømmeunions hjemmeside - www.svoem.dk

På gensyn den 5. oktober 2008

Dansk Svømmeunion takker de tilmeldte klubber for at være med til at gøre denne dag til en dejlig, aktiv svømmesøndag. Vi håber, at rigtig mange svømmeklubber også til næste år vil være med, når det dér går løs søndag, den 5. oktober.

På gensyn til næste år.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion


DANMARK SVØM LANGT
East Kilbride Badet

Søndag den 7. oktober 2007 fra kl. 10.00 til 16.00.

Kom og vær med til det landsdækkende svømmearrangement for TRITON svømmere, deres familier og borgere i Ballerup Kommune kan gratis deltage, blot man min. svømmer 100 meter (to baner). Der må benyttes bælter og svømmevinger.

Efter svømmeturen vil man modtage et diplom.

Kiosken i hallen vil være åben, så der vil være mulighed for at købe lidt mundgodt.

Kom og få nogle fornøjelige timer, og vær med til at hjælpe TRITON med at vinde. Den klub der har svømmet flest meter eller har flest svømmere i vandet vinder. Sidste år blev TRITON nr. 2; hjælp os med at vinde i år.

Kom og hjælp os! Det er en sjov og morsom måde at skaffe TRITON penge på.

Derfor unge, gamle, tykke, tynde, høje og lave. Find svømmetøjet frem.

Vi glæder os til at se jer.

SVØMMEKLUBBEN TRITON


Indbydelse

På søndag, den 7. oktober afholdes Danmark Svøm Langt i 28 svømmeklubber/svømmehaller over det ganske land. Her dystes der traditionen tro om flotte pengepræmier fra Dansk Svømmeunion.

Danmark Svøm Langt er et breddetræf, hvor alle vandglade børn og voksne har mulighed for at få en dukkert og samtidig deltage i et landsdækkende svømmearrangement uden at være medlem af en svømmeklub.

Alle, som møder op og tager en dukkert i bassinet i en af de 28 svømmehaller, som deltager i arrangementet, modtager efterfølgende et flot diplom. Samtidig er man med til at hjælpe den lokale svømmeklub tættere på de mange gode pengepræmier, som udloddes af Dansk Svømmeunion.

28 svømmeklubber er med i Danmark Svøm Langt 2007

For de, som nu har fået lyst til at deltage, følger her en oversigt over de 28 svømmeklubber/svømmehaller, som deltager i Danmark Svøm Langt 2007.

ArrangørAfviklingssted
Jylland:    
Bjerre Herred SvømmeklubHornsyld Idrætscenter
Blåvandshuk SvømmeklubBlåvandshuk Idrætscenter
Skagen SvømmeklubSkagen Svømmehal
Hornslet IdrætsforeningHornslet Svømmehal
Koldkær SvømmeklubKoldkær Svømmehal
Brædstrup SvømmeklubBrædstrup Svømmehal
Svømmeklubben RASKRønbjerg Feriecenter
Svømmeklubben PLASKTinglev Svømmebad
Solbjerg IFSolbjerg Svømmehal
LysengLyseng Svømmebad
Snedsted SvømmeklubSnedsted Svømmehal
Ølgod SvømmeklubØlgod Svømmehal
Farsø SvømmeklubFarsø Svømmehal
Svømmeklubben SøhestenHjallerup Svømmehal
Bornholm:    
Rønne SvømmeklubRønne Svømmehal
Fyn:    
OSLF-OSK-FremOdense Universitets Svømmehal
Grønland:    
Nuuk SvømmeklubNuuk Svømmehal Malik
Lolland & Falster:    
Nakskov SvømmeklubNakskov Svømmehal
Rødby SvømmeklubRødby Svømmehal
Sjælland:    
Allerød SvømmeklubBlovstrød Svømmehal
Triton BallerupEast Kilbride Badet
Roskilde SvømningMaglegårdsbadet
Ishøj Svømme KlubIshøj Svømmehal
SHS-StevnsStevns Hallerne
Frederikssund SvømmeklubFrederikssund Svømmeklub
Tingbjerg SvømmeklubTingbjerg Skoles Svømmehal
Odsherred SvømmeklubVig Svømmehal
Farum Familie SvømFarum Svømmehal

Pengepræmierne er fordelt på følgende måde:

Der svømmes inden for tidsrummet 10.00 - 16.00.

Alle klubber indberetter hver time til Dansk Svømmeunion hvor mange personer, der har været i vandet, og hvor mange meter, der er tilbagelagt.

Disse oplysninger indtastes straks herefter på Dansk Svømmeunions hjemmeside, hvor alle således kan følge med i slagets gang time for time. Dansk Svømmeunions hjemmeside finder du på: www.svoem.dk.
For yderligere information kan klubchef Morten Kjær kontaktes på mobil: 2170 4405 og pr. e-mail: mkj@svoem.dk

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

© Svømmeklubben Triton 14.07.2009