Du er her: Hjemmesiden  > TRITON > Styregruppe 2005-2007

Svømmeklubben TRITON

Styregruppe TRITON Konkurrencesvømning

Afsnittets indhold
 Kommissorium
 Resultater indtil nu (september 2006)
 Møde om klubbens vision og målsætning (september 2007)

Styregruppen er nu nedlagt. Arbejdet fortsætter i klubbens bestyrelse og udvalg.


Resultater

Følgende resultater af styregruppens arbejde har været behandlet i TRITONs bestyrelse:

 Tritons Vision og målsætning
 Elitepolitik
 Oprykningspolitik
 Forældre politik
 Sponsor politik
 Pædofili politik (børneattester)
 Astma og -medicin


Kommissorium

Baggrund

En undersøgelse i klubben blandt Førsteholdets og Eliteholdets svømmere og forældrekreds har vist et stort behov for klare rammer/retningslinjer og politikker på specifikke områder, således at disse grupper ved, hvad de kan forvente af klubben og modsat.

Formål

Formålet med at nedsætte Styregruppen er at give klubben et uafhængigt organ, som skal være en støtte i udarbejdelse af rammer og retningslinjer indenfor definerede områder/emner, som klubbens brugere, herunder bestyrelse, trænere, svømmere og forældrekreds, ønsker behandlet.

Styregruppen kan endvidere fungere som et kommunikationsorgan indenfor visse områder for trænere og klub overfor forældrekreds og svømmere.

Kompetence

Styregruppens kompetence ligger i at være et uafhængigt organ og et arbejdende udvalg, som kan komme med henstillinger til bestyrelsen på områder, hvor der i dag mangler klare politikker og/eller retningslinier.

Indsatsområder

Udarbejdelse af oplæg til

- elitepolitik
- forældresamarbejde
- Støttepolitik

Elitepolitik

Skal definere hvad TRITON vil på eliteområdet, f.eks. hvilke kriterier er der for at være på de 4 konkurrencehold, hvornår og hvorfor rykker den enkelte svømmer op eller ned. Hvad forventes der af den enkelte.

Forældresamarbejde

Skal sætte rammerne for samarbejdet mellem forældrekreds og klub, herunder trænerne.

Støttepolitik

Skal fastlægge hvad forældre/svømmer kan forvente af klubben og dens trænere, når en svømmer udtages til fx iTUP. Hvilke ressourcer er der at trække på og hvad forventes der af svømmeren og dennes forældre selv.

Økonomi

Der er umiddelbart ikke afsat økonomiske midler til Styregruppens arbejde.

© Svømmeklubben Triton 18.10.2009