Nærværende politik omfatter håndtering af pressen, når der rettes henvendelse til svømmeklubben generelt.
På Tritons vegne har den siddende bestyrelsesformand ret til at udtale sig til pressen om forhold, som omhandler klubbens virke og økonomi.
Ved evt. fravær eller sygdom kan næstformanden udtale sig på vegne af klubben.
Ved spørgsmål og henvendelser om øvrige forhold i svømmeklubben kan formanden vælge at rette henvendelse til relevante bestyrelsesmedlemmer og/eller udvalgsformænd, som på klubbens vegne kan besvare evt. spørgsmål - enten via formanden eller direkte til pressen efter aftale.
I pressesammenhænge bør Triton være åben og tilgængelig via de ovenstående kontaktpersoner i det omfang, det er muligt.
Dog gælder hensynet til privatlivets fred, at private e-mail adresser og direkte telefonnumre aldrig må opgives til pressen. Hvis formanden eller næstformand ikke er til at træffe, bør der tages imod besked med orientering om at henvendelsen besvares, når den pågældende person er kontaktbar.