Du er her: Hjemmesiden  > Konkurrence > Elitehold > Træningslejr03 > Afrejse
Se også: Afrejse

Træningsdagbog La Santa

Dag 1 - søndag 08. februar

Vi kørte fra Ballerup Badet kl. 23:30 lørdag aften.

Vi havde ca. 4 timers kørsel til Hamburg, hvor lang den største del af tiden blev brugt til at sove i.
Den første pause vi holdt var allerede i Odense, hvor Denner og Godzilla købte deres ynglings mad. Det var en indtørret pølse, og ifølge Andreas var de ikke til at holde ud, at sidde i bil med resten af vejen. Dagens dårligste ånder var hermed tildelt dem!!.
Resten af vejen til Hamburg sov vi.

I Hamburg lufthavn gik det smertefrit lige ind til at Jannik skulle igennem kontrollen. Der var ikke noget at sige til at han blev stoppet. Med huen godt ned om ørerne og bukserne langt nede om numsen ville vi havde gjort det samme, men det var nu ikke derfor. Nej, det var noget helt andet. Udover at have taget 28 kg bagage med (vi andre havde kun 14-20 kg med) havde han også taget sin cd-afspiller med. Det var simpelthen den der var skyld i alt balladen. Kontrolbetjentene troede åbenbart at han havde gemt en bombe i den !!!.

Efter en times flyvning skulle vi mellemlande. I 45 min ventede vi på at de skulle rengøre og fylde benzin på et fly vi kun havde siddet i en time.

De næste 4½ skulle vi så bruge på at flyve til Lanzarote. De fleste sov det meste af vejen (specielt Denner, det er utroligt så meget den mand kan sove man skulle tro han led af ungdomssløvhed), men Miffe og Vage var glade da der endelig blev sat en film på. Det var nemlig tegnefilmen Ice Age, så var der også noget de kunne forstå...

ENDELIG: Lanzarote og solskin, men øv hvor det blæste.

Vi blev inddelt på værelserne, hvor Jannik, efter de andres drengenes mening trak nitten, nemlig pigerne. Det mener de nu ikke selv, efter som de er de eneste, som kan finde ud af at rydde op.

En rundvisning er jo altid godt, bare ikke når det er Ricky der skal prøve at lege guide.

Andreas og Jannik udfordrede pigerne i minigolf, de mente at dem kunne de sagtens klare, selv med lukkede øjne. Det var nu Svane der lagde bedst ud, med et slag på den første bane, men efter det gik det vist nok også lidt ned af bakke (den næste tog hun på 10 slag). Hvis vi lige skal runde det kort af, var det mega sjovt at se Andreas i hovedet, da han opdagede at Miffe havde VUNDET det hele!!!

Nu lyder det som om vi overhovedet ikke har trænet, men bare rolig det har vi….

Skrevet af  Mie og Lizette
Se næste dag