Du er her: Hjemmesiden  > Nyheder > August-december 2002  > United Swim Team
Se også: Ansøgning

Svømmeklubben TRITON

United Swim Team

Pressemeddelelse udsendt 08.10.2002:

 

NYT TOPHOLD I DANSK SVØMNING

Så sker der noget positivt i dansk svømning.

Svømmeklubben Triton og Farum Svømmeklub har etableret et startfællesskab fra 1. september 2002 under navnet United Swim Team.

I startfællesskabet indgår svømmere fra de to klubbers elitehold, som tilsammen udgør 45 svømmere. United Swim Team stiller med to hold, et i Svømmeligaen og et i 1. division. Klubberne har tilsammen ca. 1.600 medlemmer.

Sidste år lå de to klubber længe og kæmpede om 9. pladsen, der gav adgang til Svømmeligaen. Svømmeklubben Triton trak det længste strå, men nu er vi klar til at yde vort bedste tilsammen.

Grundlaget for succes for United Swim Team er perfekt.

Først og fremmest supplerer klubberne hinanden meget fint, da Farum er stærkest på pigesiden, mens Triton er stærkest på drengesiden. United Swim Team vil derfor kunne blive en markant faktor i dansk svømning. Det er startfællesskabets målsætning at blive blandt de 6 bedste klubber i år og allerede i 2003 være en klub, der blander sig i toppen af dansk svømning.

Herudover råder klubberne over meget fine hal faciliteter, hvor begge klubber har hver sit 50 meter bassin og hvor Farum tillige har et 25 meter træningsbassin.

Til sidst skal ikke glemmes vore cheftrænerne, der er blandt Danmarks bedste, som har formået at skabe mange flotte resultater både for holdene og individuelt.

Ønskes yderligere informationer kan undertegnede kontaktes.

Sten Bertelsen
Farum
Kirsten Henriksen
Triton
United Swim Team
20 26 76 30
© Svømmeklubben Triton 08.12.2006