Du er her: Hjemmesiden  > Tritons Venner  > Aktiviteter

Tritons Venner

Aktiviteter

Formandens beretning ved generalforsamlingen i Tritons venner d. 16. Maj 2001

"Endnu et år er gået med en del aktiviteter syntes vi selv.
Som alle ting i denne verden er der noget man er god til og noget der er mindre godt.

Vi starter med det mindre gode, nemlig til at sælge os selv og det har vi fået et par hint om.
Julie var med til vores sidste bestyrelsesmøde, hvor hun forelagde en række ideer til af forbedre dette.
Julie er villig til at give en hånd med til at rundkaste hvad det er vi laver og hvad der er brug for.
Hun vil også stå for kontakten til trænere m.m. når der skal skaffes svømmere til forskellige aktiviteter.

Det var så noget af det vi ikke er gode til, men så er der alt det andet.

Vi har deltaget i 2 loppemarkeder ved Ballerup rådhus, og det gik rimeligt godt, trods ikke for godt vejr.
Netto gav det 2.185, kr. i kassen.

Ballerup kræmmerfestival er vi jo også med til, og i år gav det jo lidt overskud. Sidste år var der jo underskud, så for vores indsats 286 timer i 1999 og 255 timer i 2000 fik vi en check på 4.906, kr.
Altså godt 10,- kr. i timen, ikke overvældende men alligevel.
Lige nu er vi 6 personer som er med til næste år, men det kan sikkert bruges flere, og det er faktisk meget sjovt.

Børnehjælpsdagen. I november prøvede vi igen at sælge skrabelodder for børnehjælpsdagen.
Vi lovede sælgerne (svømmerne) at de fik 5,- kr. pr. lod indsat på deres sponsorkonto.
Det gik rimeligt, der blev solgt 906 lodder, og netto have vi et overskud på 1.607,- kr.
Det tilbagevendende problem med lodsedler er at få kradset de ikke solgte lodder hjem, for ellers skal vi betale for dem, men det lykkedes trods alt.

Svøm om juletræ var der også d. 9. December. Her deltog ca. 300 svømmere og forældre til et par hyggelige timer i svømmehallen.
Samtidig med det er sjovt, få vi også lidt penge ud af det, nemlig 1600,- kr.

Klubmesterskabsfest havde vi en enkelt gang, mod to i sidste regnskabs år.
Vanen tro blev den afholdt på Tapeten, d. 19. Januar.
Der deltog 183 personer, men det så lidt tamt ud med tilmeldingerne indtil få dage før.
Konceptet for festen er det samme som tidligere år, men der skal nok tænkes lidt over dette arrangement. Når præmierne er uddelt går alle de store svømmere og med et diskotek til 2500,- kr. er der noget som skal ændres. Vi hører gerne om gode ideer.

Cola automat har vi fået opstillet i svømmehallen og den er helt uden problemer. Det eneste vi skal gøre med den er at vente på en check hver måned, og sammenlagt har vi fået 3.881, kr.

Skøjtebanen ved Baltoppen, er vi også med i. Efter en henvendelse fra en forening som hedder tapetrullerne, indgik Leif Larsen og undertegnede i en gruppe for pasning af skøjtebanen fra d. 15 november til d. 1. Marts, hvor vi har passet den hver lørdag.
Vi fik aftalt med en del forældre, store svømmere og os selv fra bestyrelsen om et vagtskema hvor vi i gennemsnit var 3 personer hele dagen. Vi blev lovet, efter megen snak med Peter Bøgelund fra kommunen, ca. 150 kr. pr time og lovede dem der havde vagter ca. 35,- kr. pr. time.
hvornår vi får pengene ved vi ikke, men vi rykker stadig.
Hvis de holder hvad der er lovet, skulle vi gerne få ca. 16.000,- kr.

Telefonbøger, ja de blev trods alt uddelt endnu en gang, Men Herlev Basket måtte hjælpe med 5.000 bøger.
Elite holdet var generelt ikke særligt aktive denne gang, men især fra de mindre hold var der en hel del aktive forældre.
Vi har efterfølgende skrevet til Tele Danmark og beklaget os over at prisen ikke er sat op de seneste år og samtidig forlanger de mere administrativt arbejde af foreningen. En far har fortalt mig at hvis postvæsnet skulle dele bøgerne ud ville det koste ca. 5,- kr. pr. bog og vi får 1,20 så der er noget der halter.

OK benzin og Superbrugsen har vi heldigvis stadig en aftale med og den er lige blevet fornyet endnu et år.
Vi har haft enkelte kampagner ved tanken for at få nye kontokort kunder, og det er lykkedes godt selv om det egentlig har været få gange.
Brugsen kræver også lidt modydelser fra os bl.a. med at pakke kundernes poser, udlevere skrabelodder m.m. men det er da også rimeligt nok.
For sidste periode fik vi indsat på vores konto 31.000,- kr., dog ikke så hurtigt at de er kommet med på dette års regnskab, men det er jo til at leve med.

Kiosken kører bare derud af med slid og slæb. Der blev omsat samlet for 208.000,- mod sidste år 245.000,- men sommeren sidste år var heller ikke noget at prale af.
Totalt har der dog været et overskud på ca. 17.000,- men så har vi også finanseret underskuddet
på klubmesterskabsfesten.

Frisko har opstillet en automat kvik og frit, vi skal blot fodre den og den gav en omsætning på 16.440 kr.
Vor egen slikautomat er nu nedskrevet til nul, men derfor er den ikke helt gratis. Der har været reparationer for 3.600 ,- men det følger jo med.

Medlemmer af vor forening er der nogle stykker af, nemlig 32 som har betalt i år 2001, men det skal vi se at gøre meget bedre.

Udstyr bliver der solgt en del af. De nye træningsdragter som vi giver 200,- kr. i tilskud stykket, er der solgt 40 stk. af, og så har vi enkelte på lager.
Yderligere sælger vi jo briller, badehætter m.m. ved stævner og lign.

Penge, ja det er jo det hele handler om i denne forening. Vi syntes da også selv, at det er et pænt beløb som er overført denne gang, nemlig godt 120.000,- kr.
Heri er medregnet penge for telefonbøger.

Regnskab. Det færdige regnskab kan fås ved henvendelse til Jørgen Correll.

Valg. På valg var Jørgen Correll og Birger Nielsen som begge blev genvalgt."

På bestyrelsens vegne
Jørgen Correll

© Svømmeklubben Triton 20.10.2006