TRITONs generalforsamling blev afholdt i de nye klublokaler bag cafeteriet, torsdag den 20.september 2001.
Kirsten Henriksen bød velkommen til de 18 fremmødte, og gik derefter over til dagsorden.
Pkt. 1, Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog tidligere formand og æresmedlem Leif Larsen, som enstemmigt blev valgt.
Leif takkede for valget, hvorefter han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og beslutningsdygtig.
Leif gjorde opmærksom på at den udsendte dagsorden ved en fejltagelse ikke var blevet ændret i overensstemmelse med de nye love. Generalforsamlingen blev afviklet efter dagsordenen i de nye love:
| 1. | Valg af dirigent |
| 2. | Valg af 2 stemmetællere |
| 3. | Bestyrelsens beretning |
| 4. | Fremlæggelse af revideret regnskab |
| 5. | Fremlæggelse af budget for det kommende år og godkendelse af kontingent for det kommende år |
| 6. | Forslag fra bestyrelsen |
| 7. | Indkomne forslag fra medlemmer |
| 8. | Valg af 9 medlemmer til bestyrelsen på følgende måde. |
| A) I lige årstal vælges kasserer, 4 bestyrelsesmedlemmer, 1 revisor og 1 revisorsuppleant | |
| B) I ulige år vælges formand, 3 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant og 1 revisor | |
| 9. | Eventuelt |
Ændring til dagsorden: pkt. 8 b. Revisor Per Hartvig Olsen ønsker ikke genvalg.
Pkt. 2, Valg af 2 stemmetællere
På grund af den lille forsamling blev der ikke valgt stemmetællere.
Pkt. 3, Bestyrelsens beretning
Formand Kirsten Henriksen aflagde første del af beretningen og lederen af konkurrenceafdelingen, Marianne Rom, anden del. Se også konkurrenceafdelingens resultater i sæsonen.
Dirigenten: "Er der spørgsmål til beretningen ?"
Spørgsmål: Hvordan med omlægning af bestyrelsesarbejdet, vil det betyde en udvidelse af bestyrelsen?
Svar: Nej, det vil være nedsættelse af arbejdsgrupper.
Herefter blev beretningen vedtaget.
Pkt.4, Fremlæggelse af revideret regnskab
Kassereren var forhindret i at komme. I stedet gennemgik Niels Christensen (næstformand) regnskabet.
Regnskabet blev godkendt.
Pkt.5, Fremlæggelse af budget for det kommende år og godkendelse af kontingent for det kommende år
Kassereren var forhindret i at komme. I stedet gennemgik Niels Christensen (næstformand) budgettet.
Pkt. 6, Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsen foreslog en kontingentforhøjelse på max. 5% for sæsonen 2002/2003.
Forslaget blev vedtaget.
Pkt. 7, Indkomne forslag fra medlemmer
Ingen forslag.
Pkt. 8, Valg af 9 medlemmer til bestyrelsen
Kirsten Henriksen (formand), Vivi Neander, Jesper Jørgensen og John Mogensen blev alle genvalgt.
Ny revisor blev John Jensen.
Pkt. 9, Eventuelt
Kirsten Henriksen tog ordet og overrakte Vivi Neander en blomst med tak for 20 år i TRITON.
Marianne Rom fortsatte og fortalte at i år havde klub valgt at hædre Martin Jacobsen for hans flotte præstationer ved OL i 2000 og EM for handicappede. Martin får et gavekort på et års kontingent.
Følgende har opnået bronzenål for mindst 5 års arbejde i klubben som trænere: Lisbeth Andersen, Nicolai Ryding Olsen, Bibi Tang, Christina Jensen og Dennis Mammen (tidligere glemt).
Tidligere formand og æresmedlem Hans Otto Madsen tog ordet og glædede sig over, at den rå og hyggelige tone stadig eksisterede i TRITON.
Derefter gik ordet til Kirsten, der takkede dirigenten, og bad alle rejse sig og udbringe et 3-foldigt leve for svømmeklubben TRITON.